-
Business-overblik: SU-loft spærrer for eftertragtet robotuddannelse
Источник: BDK Finans / 10 июл 2024 01:12:38 America/New_York
Godmorgen og velkommen til det hurtige Business-overblik onsdag morgen. I dag runder vi blandt andet: Nye børsnoteringer på vej efter to års stilstand Samsung-ansatte går i uendelig strejke Martin Haslund Johansson mistede hele sin forretning i et cyberangreb. »Hvis de vil ramme dig, så bliver du ramt« Powell: USAs økonomi er ikke længere overophedet Men vi begynder med manglene på arbejdskraft. God læselyst, og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie SU-loft spærrer for eftertragtet robotuddannelse Folketingets stop for stigende SU-udgifter til unge fra andre EU-lande ved at skære ned på antallet af engelsksprogede uddannelser holder internationale studerende ude af Danmark og spænder derfor ben for den store efterspørgsel på medarbejdere, der uddannes inden for it og robotteknologi. Det skriver Børsen. Professionshøjskolen Absalon i Kalundborg fik derfor i foråret afslag på at oprette en engelsksproget uddannelse i robotteknologi. »Det er både de store og mindre virksomheder i vores lokalområde, som savner en diplomingeniøruddannelse i robotteknologi. Derfor havde vi håbet på en godkendelse, så vi kunne gå i luften i 2025,« siger Conni Simonsen, centerchef for Engineering and Science på Absalon, som har drøftet uddannelsen med Novo Nordisk, Novozymes, Chr. Hansen og Ørsted, der alle mangler folk. Uddannelses og forskningsminister Christina Egelund (M) er ked af afvisningen og håber nu at kunne skrue reglerne sammen på en anden måde, så områder med et dokumenteret behov for arbejdskraft kan få en løsning. Det skriver andre medier om 1. Nye børsnoteringer på vej efter to års stilstand Efter næsten to år med et stendødt marked er der igen udsigt til børsnoteringer i Danmark fra næste år, og her vil lifescience-selskaber være dem, der rykker. Flere og flere af dem har behov for kapital og henvender sig derfor til rådgivere for at drøfte at komme på børsen, skriver Finans. Dentalselskabet 3Shape, medicinalselskabet Leo Pharma og høreapparatselskabet WSA har alle talt om en børsnotering i 2025 eller 2026. Ifølge Finans er også mindre biotekselskaber som Union Therapeutics, NMD Pharma og Hemab oplagte bud. En stigende risikovillighed bladt investorerne driver børsplanerne frem. 2. Samsung-ansatte går i uendelig strejke Samme dag som den sydkoreanske elektronikgigant Samsung præsenterer sine nye foldbare Galaxy-telefoner, har fagforeningen National Samsung Electronics Union opfordret sine omkring 30.000 medlemmer til at fortsætte med at strejke uendeligt for at få bedre betaling og flere goder. Det sker, fordi Samsungs ledelse ikke synes indstillet på forhandlinger, skriver BBC. NSEU erklærer derfor, at en anden generalstrejke begynder 10. juli. Strejken er den kun anden i Samsungs historie. 3. Powell: USAs økonomi er ikke længere overophedet USA er »ikke længere en overophedet økonomi« med et nedkølet jobmarked men er tværtimod på vej tilbage til, hvor landet var før sundhedskrisen. Det sagde den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters til landets kongres, og det giver stigende optimisme over for rentenedsættelser. Powell slog fast, at »arbejdsmarkedet synes at være tilbage i fuld balance«, og at der ikke længere bør fokuseret så hårdt på inflationen. Det skriver vi om 1. Martin Haslund Johansson mistede hele sin forretning i et cyberangreb. »Hvis de vil ramme dig, så bliver du ramt« Næsten halvdelen af de danske virksomheder blev ifølge en undersøgelse sidste år udsat for et cyberangreb. For hostingselskabet Azerocloud fik det fatale konsekvenser. Og fremover skal vil kun forvente endnu flere af den slags angreb, fortæller førende cyberforsker. Læs historien her. 2. Ny analyse viser betydningen af en ungdomsuddannelse – og store psykiske problemer hos én gruppe unge Der er meget stor forskel på unges mentale helbred, alt efter om de har gennemført en ungdomsuddannelse eller ej. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Læs historien her. Det bør du også læse Eksperter: Hold øje med, hvilken magt Novo-fonden får for sin milliarddonation Novo Nordisk Fonden er med milliarddonation rykket tættere på magtens centrum. Det vurderer to eksperter, der ser flere faldgruber ved det opsigtsvækkende samarbejde. Regeringen bekræfter, at fonden med donationen får indflydelse, men har ikke ønsket at stille op til interview. Læs historien her. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser tirsdag: Dow Jones: -0,13 procent S&P 500: +0,07 procent Nasdaq: +0,14 procent Asien – indeks onsdag kl. 7.10: Japan Nikkei: +0,14 procent Hongkong Hang Seng: +0,27 procent Kina CSI Shanghai: 0,33 procent Tak, fordi du læste med! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-su-loft-spaerrer-for-eftertragtet-robotuddannelse